Du læser anden artikel i artikelserien: Hvad blev der egentlig af Værdiaftalen?
Vi blev lovet at Brøndby ville blive drevet økonomisk bæredygtigt og med åbenhed og gennemsigtighed.
Stik modsat har GFH drevet klubben til randen af økonomisk katastrofe, og i processen, ført en lukket, og, til tider, direkte løgnagtig, kommunikation.
Her i anden del af vores artikelserie om Værdiaftalen, gennemgår vi de mange løftebrud og sætter spot på de manglende reaktioner fra Fanafdelingen.
De fleste åndede lettet op, da Værdiaftalen blev stemt igennem af Fanafdelingens medlemmer i juni 2023 efter over et halvt år med forhandlinger og stemningsboykot. Endelig var man nået frem til en fælles forståelse og et nyt kapitel i fortællingen om Brøndby IF kunne begynde.
Kort tid inden var forhandlingerne ellers brudt sammen, da GFH ikke havde i sinde at forpligte sig med en juridisk bindende aftale. At dømme ud fra de udmeldinger, der kom fra begge sider af forhandlingsbordet, så det sort ud i forhold til at nå til enighed. Man havde åbenbart talt helt ved siden af hinanden fra start.
Få uger efter endte det alligevel med en aftale. Eller rettere sagt, to aftaler. Værdiaftalen blev nemlig delt op, så den bestod af en juridisk bindende del, og en såkaldt Hensigtserklæring.
Nu blev der ikke sparet på lovordene fra både Fanafdelingen og GFH.
– Gennem respektfuld dialog og anerkendelse gennem de sidste mange måneder, har klub og fans nu en stærk og solid ramme, hvorfra vi kan bevæge os fremad. Vi er engagerede i klubben, fansene og lokalsamfundet, og vi er ivrige efter at folde samarbejdet ud med klubbens fans, forsikrede Scott Krase der forhandlede på vegne GFH af til Brøndbys hjemmeside.
Tillidserklæring
Krase er blandt GFH’s repræsentanter i Brøndbys bestyrelse og er den eneste investor, der udtaler sig offentligt om Brøndby. Han er gammel skolekammerat med David Blitzer, som sidder på den bestemmende magt i GFH.
Fanafdelingens repræsentant i Brøndbys bestyrelse, Claus Billehøj, havde også svært ved at få armene ned.
-Det er en invitation til en fremtid, hvor vi skal tale mere med hinanden. Jeg synes det er rigtig, rigtig stort.
Jeg er også personligt ret rørt. Det har fyldt rigtig, rigtig meget i mit arbejde i Brøndby det sidste års tid. Derfor er det en kæmpe tillidserklæring fra det brede fællesskab.
De flotte ord blev dog gjort til skamme allerede mens blækket stadig var vådt. En uge efter underskrivelsen købte Scott Krase sig ind i Larne FC, øjensynligt uden at oplyse nogen herhjemme om det.
I hvert fald gik der over et år før den nordirske klub figurerede på listen over GFH-klubber, der skal være på Brøndbys hjemmeside ifølge Værdiaftalen. Og det skete først efter Familien Brøndby havde opdaget købet i den britiske presse, og i månedsvis havde forsøgt at få en udmelding fra den amerikanske forretningsmand gennem Fanafdelingen.
Vi vender tilbage til listen over GFH-klubber senere.
Scott Krases engagement i Larne FC illustrerer med al ønskelig tydelighed GFH’s totale mangel på respekt over for Værdiaftalen lige fra start.
Men allerede inden den blev vedtaget, var den blevet overtrådt.
Casino-økonomi
I formålsparagraffen, i den juridisk bindende del af aftalen, beskrives en vision om at drive klubben ‘bæredygtigt på den lange bane’, uden det dog bliver specificeret nærmere i det videre indhold.
Pkt. 2.5 i Hensigtserklæringen kommer lidt tættere på.
– Brøndby IF forpligter sig til en langsigtet bæredygtig økonomisk strategi, hvor selskabet vil være i stand til at opfylde sine fremtidige økonomiske forpligtelser, herunder udbetaling af løn, betaling af renter og afdrag på gæld og andre forpligtelser forbundet med den ordinære drift.
Ikke desto mindre lød det forventede underskud for daværende regnskabsår på 50-90 mio. Man havde investeret massivt i dygtige, men ældre, spillere, uden stort videresalgspotentiale. Likviditeten bestod af et konvertibelt lån fra GFH på 223 millioner. En entydig kortsigtet økonomisk strategi, der pegede hen mod at pengene skulle tjenes hjem på europæisk gruppespil.
Dette projekt har der som bekendt stadig ikke været succes med.
Den høje gearing fortsatte ufortrødent efter indgåelsen af Værdiaftalen og nåede hurtigt historiske dimensioner.
Kapitalfond på tiggergang
Der kommer lige en masse tal. Hold fast.
På to år blev personaleomkostningerne næsten fordoblet fra 133 mio. til 245 mio., Det samlede spillerbudget (lønsum spillertrup+afskrivninger spillertrup) steg estimeret fra 161 mio. i 2022 til hele 353 mio. i 2024.
Den estimerede gennemsnitlige spillerløn steg fra 1,6 til 3,2 mio., mens den samlede gæld steg fra 125 mio. til 268 mio. Egenkapitalen var i 2022 på 227 mio., mens den i 2024 var faldet til 157 mio.
I seneste regnskabsår var underskuddet omkring 100 mio., og sidste vinter iværksattes en aktie-emission for at få flere penge i kassen. Med hatten i hånden bad man småaktionærerne spæde til, og her sprang Fanafdelingen godvilligt med.
I lyset af den højrisikable økonomiske kurs, havde det været god stil lige at forhøre sig hos medlemmerne først.
For i en normal virksomhed ville man næppe kunne overbevise aktionærerne om at gå med i en emission på det givne grundlag. At kalde økonomien i Brøndby bæredygtig svarer nogenlunde til at kalde Alexander Zornigers fodboldfilosofi forsigtig.
Sommerudsalg
Måske afspejler det netop overståede transfervindue en ny retning for GFH’s ejerskab.
Der har været rekordstor indtægt på spillersalg på op mod 200 mio., men med det missede gruppespil forventer man dog stadig et større millionunderskud for regnskabsåret.
Holdet har mistet sine 4-5 største profiler, og ind er kommet et par udviklingsspillere over 20 år, samt udenlandske spillere et stykke op i alderen med erfaring fra større ligaer. I den seneste runde af Superligaen. stillede Brøndby op med den ældste startopstilling af alle hold. Chancerne for at kvalificere sig til europæisk fodbold næste sæson ser dermed ikke bedre ud, mens det for nuværende er svært at se, hvordan der skal hentes lige så mange penge på spillersalg fremover.
Ligesom vi så med salget af Clement Bischoff er salgsemnerne fra Masterclass typisk udstyret med korte kontrakter, som gør det vanskeligt at lave salg i samme størrelsesorden som konkurrenterne i Superligaen.
Den ‘kloge’ vej
Sidste gang Scott Krase svarede på spørgsmål vedrørende GFH’s strategi var til klubbens generalforsamling sidste efterår og på det efterfølgende fanmøde i Hytten, arrangeret af Fanafdelingen.
Dengang var planen at man ville ‘outsmarte’ FCK og FCM for at indhente dem sportsligt og økonomisk. Det er tydeligvis ikke lykkedes endnu, så spørgsmålet er om man, med nedjusteringen af spillertruppen in mente, har givet op på den ambition.
Eller om planen er at man bare skal være endnu smartere. I så fald skal man nok i gang med at finde nogle kompetente folk til det sportslige team, der gennem det seneste års tid er blevet reduceret kraftigt.
Ugennemsigtig og lukket
Vi ville allesammen blive meget klogere, hvis GFH var tro mod pkt. 2.2 i den juridisk bindende del af Værdiaftalen:
– Brøndby IF drives med gennemsigtighed og åbenhed.
Her er der igen tale om et løfte, der blev brudt allerede inden aftalen, blev indgået.
Da GFH købte aktiemajoriteten af Jan Bech afviste den passionerede Eros Ramazzoti-fan og Glencore-milliardær, i første omgang, at fortælle, hvem personerne bag det nye ejerskab var.
– Jeg kan ikke se, at det er relevant. Det er en privat gruppe af mennesker, der investerer i sport. Det må offentligheden også. Det er GFH. Det er et privat selskab. Jeg kan ikke se, hvorfor de inviduelle navne gør en forskel.
Først efter pres fra den aktive del af fanscenen, og sportspressen, oplyste man hvem personerne i GFH var. Fire ud af 14 navne forblev dog hemmelige, og er det stadig den dag i dag.
Larmende tavshed
Relevansen af at kende identiteten på de enkelte investorer i GFH, blev senest klokkeklar, da Brøndby IF blev rodet ind i affæren omkring Crystal Palace’s degradering fra Europa League til Conference League tidligt denne sommer. Det skete pga. ejeren John Textors samtidige ejerskab af franske Lyon, der ligesom Crystal Palace havde kvalificeret sig til Europa League.
I både dansk og international presse blev det fremhævet, at der også er sammenfald mellem ejerskabet af Brøndby og Crystal Palace. David Blitzer sidder på en lige så stor del af stemmerettighederne i Crystal Palace, som John Textor gjorde, og er samtidig en ud af to investorer med bestemmende magt i GFH.
Her vender vi tilbage til listen over GFH-klubber, der skal være på Brøndbys hjemmeside, som vi var inde på indledningsvist.
Listen forsvandt på fortryllende vis fra Brøndbys hjemmeside i et døgn netop som historien begyndte at florere i medierne.
Da den dukkede op igen, var ordlyden ændret. Nu ‘ejer’ David Blitzer pludselig ikke Crystal Palace, men har ‘ejerandele’ i klubben.
Desuden var linjen om Scott Krases rolle som ‘observatør’ i bestyrelsen hos Larne FC, der også deltog kvalifikationen til Conference League, blevet fjernet.
Samme Krase lovede i øvrigt på det føromtalte møde i Hytten, at han helt uproblematisk ville afsløre navnene på de sidste fire ukendte investorer i GFH. Det er snart et år siden. Vi venter stadig… Hvad angår Blitzer har vi stadig til gode at høre en offentlig udtalelse om hans ejerskab af Brøndby. Den eneste gang han har udtalt sig om dansk fodbold var i en podcast fra 2022 få måneder før han overtog magten i Brøndby. Her fortalte Blackstone-chefen, at han tager i Parken og ser FCK, når han er i København.
Bullshit om Betano
Med skiftet fra Danske Spil til Betano som hovedsponsor, opgav man sit sociale ansvar ved ikke at have bettingreklamer på trøjerne. Helt skamløst blev Ole Palmå sendt ud i pressen med budskab om, at det faktisk var en videreførsel, af de værdier man få år forinden havde talt så flot om.
Da Brøndby spillede den første kamp på Færøerne, stillede man op i trøjer med reklame for Red Barnet. Af ren velgørenhed, måtte man forstå, men man undlod belejligt at fortælle at bettingreklamer slet ikke er tilladt ifølge færøsk lovgivning. I den seneste kamp mod FC Midtjylland, var den gal igen. Bedømt ud fra billedmaterialet optrådte størstedelen af indløbsbørnene i spillertrøjer med Betanos logo. En klar overtrædelse af reglerne om at børn ikke må reklamere for spil. Den nyligt tilkommende kommunikationschef Søren Hanghøj forklarede i et skriftligt svar, at der var tale om en beklagelig fejl. Hvordan det kunne lade sig gøre, melder historien dog ikke så meget om. Hanghøj, der er tidligere sportschef for BT har hidtil ikke stillet op til uddybende spørgsmål.
‘Bare lige en enkel’
Det reelle indhold af den juridisk bindende del af Værdiaftalen er svært at finde. Ser man bort fra de meget lavthængende frugter, som Brøndbys navn og farver, er der tale om meget vage formuleringer.
Når det gælder Hensigtserklæringen, skal man huske, at det netop blot er en hensigtserklæring. Lidt som at gå i byen fredag aften med hensigt om kun at drikke en enkel øl.
Vi tager dog lige en håndfuld udvalgte punkter alligevel
I pkt. 2.2 hedder det at ledelsen i Brøndby IF skal have Brøndby IF som topprioritet.
Det er jo i sagens natur besværligt, når man sidder i ledelsen i flere klubber samtidig.
Pkt. 2.2.1 lover et stærkt Brøndby Masterclass, men vejen fra Masterclass til førsteholdet virker ikke til at være blevet lettere. Brøndby har i høj grad valgt indkøb frem for egne talenter. Både udviklingspillere og etablerede spillere udefra har stået foran i køen til spilletid.
Pkt. 2.2.4 lover at Brøndby vil have en aktiv stemme i fodbolddebatten, både i dansk og udenlandsk sammenhæng. Hvis det er tilfældet, har de holdt det godt skjult.
Pkt. 2.4.4 lover at arbejde for at gøre fodboldoplevelsen i Brøndby mere miljømæssigt bæredygtig. I så fald er det igen noget de har holdt hemmeligt for offentligheden.
Pkt. 2.5.2 lover at Brøndby forvaltes med stigende aktiekurs for øje. Aktiekursen er faldet med 28% siden GFH kom til.
Pkt. 2.5.4 lover en ansvarlig kommerciel strategi. Udover Betano på trøjen er stadion er plastret til med deres reklamer.
Der udloves VIP-billetter i konkurrencer som kræver at man opretter en profil hos spilleselskabet for at deltage.
Værdiløs aftale
Værdiaftalen er et stykke værdiløst papir, der kun er med til at legitimere GFH’s ejerskab. Ydermere har den været en sovepude, som har afholdt den aktive del af Brøndbys fanscene, fra at være den kritiske stemme, der mere end nogensinde er brug for.
Fanafdelingen har gennem mere end 2,5 år forholdt sig meget ukritisk til GFH og deres mangel på respekt for Værdiaftalen. Alle de fine ord fra dengang den blev stemt igennem er åbenbart blevet glemt.
– Fanafdelingen i Brøndby IF skal søndag stemme om en aftale, som er et nybrud i måden, hvorpå fans og ejere forpligter sig til hinanden på. Det kan sikre fremtiden for dansk fodbold, lød det fra Fanafdelingen, da man opfordrede medlemmerne til at stemme ja.
Efter sigende holdes der jævnligt møder mellem Scott Krase og Fanafdelingens bestyrelse. Men det virker ikke som om Fanafdelingen finder GFH’s stadige brud på værdiaftalen problematisk. I hvert fald er det ikke noget der kommer medlemmerne for øre.
Måske har det noget at gøre med det fanrepræsentant Claus Billehøj kom til at sige, da Værdiaftalen blev præsenteret foran Hytten kort før afstemningen.
– Det jeg forestiller mig er, at en stærk Fanafdeling kan mobilisere et helt stadion til at være imod det der sker, hvis der bliver rodet med nogle af punkterne.