Der udspiller sig dramatiske scener i UEFA i disse dage. Ganske kort: Crystal Palace og Brøndby IF har begge samme ejerkreds, og til dels også Larne FC – så hvem må ikke være med? Vi prøver her at give en seneste opdatering.
I foråret stod Crystal Palace FC med armene i vejret efter at have vundet FA Cuppen, en triumf, der giver adgang til gruppespillet i Europa League. Men kort tid efter begyndte bekymringerne at melde sig. For selvom de havde kvalificeret sig på banen, kan de meget vel ende med at blive udelukket fra europæisk fodbold i den kommende sæson. Årsagen er ikke sportslig, men juridisk – og handler om, hvem der ejer klubben. Endnu et problem i rækken af sager med flerklubsejere.
Vi vil her forsøge at forklare problematikken forholdsvis kort og præcist. Den amerikanske investor John Textor ejer en stor andel af Crystal Palace, men han ejer også Olympique Lyonnais i Frankrig. Og her begynder problemerne. UEFA har regler, der skal forhindre interessekonflikter i europæisk fodbold. Kort sagt: Én person eller virksomhed må ikke have kontrol over to klubber, der deltager i den samme europæiske turnering. Og både Lyon og Crystal Palace er – efter deres respektive resultater i Frankrig og England – kvalificeret til Europa League.
Når to klubber med samme ejer står i den situation, kigger UEFA på, hvilken klub der har klaret sig bedst i sin hjemlige liga. Og i dette tilfælde er det Lyon, der sluttede som nummer seks i Ligue 1, mens Palace blev nummer ti i Premier League og kun kom i Europa via FA Cuppen. Det betyder, at Lyon har førsteret til pladsen i Europa League, og Palace må vige.
Derfor rejste Crystal Palace til UEFA’s hovedkvarter i Nyon i starten af juni med håb om at redde deres Europa League-deltagelse. Med på mødet var executive chairman Steve Parish og medejeren John Textor, der sammen præsenterede deres sag over for UEFA’s klubregulatorer.
De argumenterede for, at Textor ikke har “besluttende indflydelse” i driften af Palace, trods hans ejerandel på omkring 43 %. Han har kun cirka 25 % stemmerettigheder, og ifølge klubben er det Parish sammen med David Blitzer og Josh Harris, der træffer alle afgørende beslutninger. De understregede desuden, at Textor ikke har haft nogen direkte involvering i træneransættelser eller daglige sportslige beslutninger.
”Blind trust-finten”
Inden man for hurtigt begynder at flage med UEFA-flaget i kampen mod flerklubsejere – en kamp som hverken danske fodboldklubber eller politikere for alvor har taget op endnu – findes der faktisk en løsning, som flere klubber i lignende situationer tidligere har benyttet. Det man kalder en blind trust.
En blind trust betyder, at ejeren frivilligt overfører sine stemmerettigheder og beslutningskompetence til en uafhængig tredjepart, typisk en advokat eller fond, som styrer ejerandelen uden kontakt eller instruktioner fra ejeren selv. På den måde forsøger man at overbevise UEFA om, at ejeren ikke længere har kontrol over begge klubber.
Men løsningen kræver timing. UEFA har en fast deadline den 1. marts, hvor alle ændringer i ejerstruktur skal være gennemført og anmeldt. Reglen skal sikre, at klubber ikke tilpasser deres ejerforhold spontant, eksempelvis lige efter at have kvalificeret sig til europæisk fodbold. Og det er netop, hvad der er sket i Palaces tilfælde.
Spørgsmålet om blind trust fyldte meget under Crystal Palaces møde med UEFA tidligere i juni. Klubben erkendte, at de før 1. marts ikke havde overvejet risikoen, fordi de på det tidspunkt hverken lå til europæiske pladser i ligaen eller havde en klar vej gennem FA Cuppen. Først efter semifinalesejren, og den efterfølgende triumf i finalen, blev det tydeligt, at de stod med en potentiel europaplads, og dermed også en ejerkonflikt, som de ikke havde forberedt sig på.
Derfor forsøgte Crystal Palace at argumentere for, at deres ønske om at indsætte en blind trust-model burde ses som et redeligt forsøg på at opfylde reglerne, blot med forsinket timing. De understregede over for UEFA, at kvalifikationen kom uventet, og at de handlede så hurtigt som muligt derefter.
Men UEFA afviste argumentet. Forbundet fastholdt, at reglerne er klare og gælder for alle – også i tilfælde, hvor man ikke kunne have forudset, at de ville komme i spil. Der gives ikke dispensation for manglende forudseenhed. Palaces forslag blev derfor afvist, simpelthen fordi det kom for sent.
Normal procedure for andre europæiske klubber
Crystal Palace er ikke den første klub, der står over for problemet med fælles ejerskab og UEFA’s regler om interessekonflikter. Flere andre klubber har tidligere været i lignende situationer, men forskellen er, at de handlede i tide og fik struktureret deres ejerskab, så det kunne godkendes af UEFA.
Et af de mest kendte eksempler er AC Milan og Toulouse FC. Begge klubber er knyttet til den amerikanske investeringsfond RedBird Capital, som havde ejerinteresser i begge hold, da de kvalificerede sig til europæiske turneringer. RedBird overførte rettidigt sine kontrolrettigheder over Toulouse til en blind trust-løsning før 1. marts, hvilket betød, at UEFA accepterede begge klubbers deltagelse.
Et andet eksempel er Manchester United FC og OGC Nice, hvor begge klubber har været forbundet med investoren Jim Ratcliffe og INEOS. Også her blev der iværksat ændringer i ejerstrukturen, så den daglige kontrol blev adskilt i tide.
Det samme gælder koncernen City Football Group, der blandt andet ejer Manchester City FC og Girona FC. Da Girona kvalificerede sig til Champions League, havde CFG allerede overført kontrollen til en separat juridisk enhed, hvilket UEFA godkendte.
Fælles for alle disse sager er, at klubberne forudså risikoen i god tid og nåede at tilpasse sig UEFA’s regler inden 1. marts. Derfor blev deres løsninger betragtet som gyldige og acceptable.
Crystal Palaces problem er altså ikke unikt – men de var for sent ude med at reagere. Hvor andre klubber handlede proaktivt, forsøgte Palace først at ændre ejerstruktur efter, at de havde kvalificeret sig. Og her er UEFA’s regler kompromisløse: Reglerne gælder for alle, og deadline er absolut.
Hvad med at putte Crystal Palace i Conference League?
En anden mulig udvej, som har været nævnt i engelske medier, er, at Crystal Palace kunne trække sig fra Europa League og i stedet deltage i Conference League. Det kan ved første øjekast virke som en rimelig løsning: Hvis UEFA ikke godkender deres deltagelse i den oprindelige turnering, kunne man måske lade dem få en plads i den lavere rangerede turnering i stedet. Men den mulighed kan heller ikke lade sig gøre.
Her opstår nemlig endnu et problem for Palace. En af klubbens medejere, David Blitzer, ejer jo som bekendt også en væsentlig andel af os i Brøndby IF – fra den anden side af Atlanten. Og Brøndby har jo allerede kvalificeret sig til netop Conference League. Dermed ville UEFA igen stå med to klubber i samme turnering, hvor en ejer har betydelig indflydelse på begge sider. Det strider mod de samme regler, som Crystal Palace allerede er i konflikt med i forhold til John Textors ejerskab og Lyon.
Engelske medier beskriver, at Crystal Palace har undersøgt muligheden for Conference League. Men hvor stiller det Brøndby IF? UEFA’s regler foreskriver, at Brøndby har førsteret, da de har kvalificeret sig via ligaen – en metode, der vægtes højere end pokalsejre. Men er det realistisk i praksis? UEFA prioriterede Lyon over Crystal Palace på grund af ligaens styrke og placering. Vil de virkelig gøre det samme og lade en dansk bronzevinder gå foran en FA Cup-vinder fra Premier League?
Det vides endnu ikke, men UEFA har meddelt, at der kommer et svar “inden for få uger”.
Hvad med Brøndby IF og Larne FC?
For måske er den nemmeste løsning for UEFA faktisk at fjerne Brøndby fra Conference League. De nordirske sølvvindere fra Larne FC skal nemlig også en tur i Conference League, og her opstår et nyt problem for Brøndby og Larne: Scott Krase. Han blev i juni 2023 nemlig indsat i bestyrelsen – og senere samme år præsenteret som investor. I 2024 trådte han dog personligt ud igen.
På Brøndbys hjemmeside var der tidligere en oversigt over GFH-klubber. Den kan vi trods flere søgninger ikke finde. Et i øvrigt klokkeklart brud på værdiaftalen, som siger: Under pkt. 2 i den juridisk bindende del af værdiaftalen står der, at Brøndby IF’s hjemmeside skal indeholde en liste over de klubber, som ‘er ejet af de aktionærer, som har bestemmende indflydelse i Global Football Holdings, L.P.’
Her opdagede vi i sensommeren 2024, at Larne FC ikke stod. Dette blev senere ændret, og skrevet som at Krases forhold var en såkaldt ”familiefond”. Den præcise ordlyd kan vi ikke gengive, da vi ikke kan finde denne ellers lovmæssige side, som skulle findes på Brøndbys hjemmeside. Måske ved de godt, hvad der er ved at ske? Vi ved det naturligvis ikke, men med UEFAs dom om, at Textor – selv med kun 25 procent af stemmerne i Palace – ejer for meget i forhold til Lyon, er det spændende, hvordan UEFA ser på Brøndby og Larnes forhold.
Vi ved i hvert fald, at båndet mellem spillere fra Larne FC og Blitzers og Krases GFH-klub ADO Den Haag stadig er varmt. Men måske er det bare tilfældigt? Så måske er Krase helt ude af Larne, men ser UEFA det på samme måde, med den nye opsætning han har lavet til sine børn? Vi ved det naturligvis ikke.
Silkeborg IF også i problemer
Irske Drogheda United FC, som i november 2024 sikrede sig en plads i Europa via en FAI Cup-triumf, for første gang i 12 år, står nu også uventet i fare for at blive fanget i en ejerskabskonflikt. Klubben er ejet af Trivela Group, et amerikansk ejerskabsnetværk, der også ejer over halvdelen af Silkeborg IF, som netop har kvalificeret sig til Conference League via en playoff i den danske Superliga. Det betyder, at to klubber med samme ejer har kvalificeret sig til samme turnering – noget som UEFA-reglerne jo ikke tillader.
På vegne af Drogheda argumenterer assistenttræner Daire Doyle, at UEFA bør behandle dem “som PSG”, det vil sige uden forskelsbehandling, fordi ejerstrukturen grundlæggende ligner den, Manchester City brugte, da de sikrede Champions League-pladser for både sig selv og Girona – ved at indsætte ejerandele i en blind trust inden deadline. Klubben og Trivela Group har været i “løbende drøftelser” med UEFA om, hvordan de kan sikre begge klubbers deltagelse.
Men UEFA følger deres standardregler: Konflikten løses ved, at den klub med bedste ligaplacering beholder pladsen. I dette tilfælde har Silkeborg prioritet, da de kvalificerede sig gennem ligaen, mens Drogheda kom via pokalturneringen – hvilket ifølge UEFA giver Silkeborg forrang, medmindre ejerstrukturen ændres.
Drogheda har kommenteret, at de “har været i engagerede samtaler med UEFA de seneste måneder” og fortsat håber på en løsning. Og lad os her også lige huske på, at Silkeborg som nummer syv i Superligaen slet ikke burde være i Europa – og nu kan ende med at sende den irske pokalmester ud.
Vi følger naturligvis udviklingen tæt, men lad os nu, en gang for alle, fra politisk hold få forbudt disse flerklubsejere, der forpester fodbolden.