global football holdings har for alvor sat sit præg på Brøndby IF. Med stor udskiftning i både trup, stab og direktion siden indtoget i efteråret 2022, må det efterhånden antages, at gfh har fået sat det hold i og omkring klubben, som de ønsker. Udskiftninger er ikke unormale i en omskiftelig fodboldverden, og er ikke i sig selv en dårlig ting – de kan være nødvendige. Men tre et halvt år inde i ejerskabet er det vigtigt at spørge: Er det Brøndby IF, vi ser i dag, et Brøndby IF, man kan identificere sig med – og som repræsenterer og forstår klubbens værdier, kultur og historie?
Det følgende handler ikke om den øjeblikkelige sportslige krise, eller om man ved gfh’s indtog var orange, pro-gfh eller alt derimellem – eller for den sags skyld, hvor man placerer sig på skalaen lige nu. Det handler om, hvad Brøndby IF i skrivende stund har udviklet sig til, og skal derfor lægge op til en tankeproces, der handler om to helt centrale ting: Hvad vil du gerne have, at Brøndby IF er, og hvilket Brøndby IF ser du foran dig lige nu?
gfh træder i karakter
Efter det, der udefra set har lignet en lang indkøringsperiode, hvor det var svært for alvor at se, hvilken retning gfh ville med Brøndby IF, har de siden fyringen af Frederik Birk i efteråret 2025 for alvor sat deres præg på klubben. Ind som cheftræner kom den højtprofilerede tidligere Premier League-træner Steve Cooper, der med sig fik de to engelske assistenter, Ben Dawson og Alan Tate, samt den fysiske træner David Tivey – ligeledes fra England. Forinden havde Brøndby IF ansat tyske Benjamin Schmedes (der allerede til sommer er færdig i Brøndby IF efter at have fået et bedre tilbud) som fodbolddirektør og Julius Ohnesorge som teknisk direktør i en nyoprettet stilling – og derudover havde tysk/irske Justin Merz erstattet Casper Ankergren som målmandstræner. Derudover forlod store kulturbærere som Per Nielsen og Ben Christensen også klubben. Det efterlader Kevin Mensah og Henrik Hansen i trænerstaben med dansk pas og en større, længerevarende forståelse for den klub, de arbejder for.
Uanset hvor omstillingsparate Steve Cooper, Benjamin Schmedes og co. er – både professionelt og menneskeligt – er det svært at komme udenom, at en omfattende international udskiftning i både stab og ledelse risikerer at svække den lokale forankring og forståelsen for, hvad Brøndby IF repræsenterer som klub og institution. Det fremstår efterhånden som den retning, gfh ønsker for Brøndby IF. Det var tydeligt, at Frederik Birk aldrig for alvor blev deres projekt, da han hverken fik lov til at sammensætte sin egen stab eller fik den nødvendige tid. Det kan tyde på, at gfh har afventet en profil som Steve Cooper, og da muligheden opstod, handlede de. Derfor har gfh nu langt om længe fået det, som de gerne vil have det, og har nu for alvor sat deres eget hold.
Hvis den her artikel skulle handle om det sportslige, ville timingen være oplagt: Brøndby IF er i skrivende stund langt fra sit niveau, dyre indkøb har ikke slået til, og der stilles spørgsmålstegn ved både træner og ledelse – og både den administrerende direktør og fodbolddirektøren er fortid til sommer. Men det er ikke pointen her.
Hvem skal forstå kulturen og den lokale forankring?
Denne artikel udspringer af en bekymring for, om Brøndby IF er ved at miste sin kultur og lokale forankring – og om den i så fald bliver svær at genopbygge. selv med nye ejere. At salget til gfh ville medføre forandringer, var forventeligt. Nogle tog afstand, andre accepterede det, og nogle var upåvirkede. Ingen reaktion er i sig selv rigtig eller forkert. Som undertegnede, der ikke har besøgt Brøndby Stadion siden salget, fremstår billedet udefra – uden at lade sig påvirke af de sportslige udsving – som bekymrende. Bekymringen er, at gfh’s tilgang gradvist udhuler klubbens identitet og kultur. Der er kun få i spillertruppen og trænerstaben, der for alvor ved, hvad Brøndby IF er. Der er efterhånden få på ledelsesgangene, der for alvor ved, hvad Brøndby IF står for. Der er få kulturbærere tilbage i og omkring klubben, der kan lære deres efterfølgere om Brøndby IFs historie og hvad klubben betyder for rigtig mange mennesker. Når nøglepositioner i stigende grad besættes af personer uden tilknytning eller kendskab til klubben, ejeren David Blitzer endnu ikke har besøgt klubben, og centrale profiler forlader den igen efter kort tid – hvem skal så sikre, at Brøndby IF ikke ender som endnu en klub, hvor forretningen fylder mere end identiteten – hvis ikke det allerede er sket?
Brøndby IF anno 2026
Brøndby IF anno 2026 er blevet en international klub, ligesom mange andre. Det er i sig selv ikke nødvendigvis negativt. Fodbolden i dag kræver i stigende grad både kapital og internationale kompetencer for at være konkurrencedygtige. Men når man sidder på et kontor på den anden side af jorden, er det svært at sikre, at lokal forankring og en kultur, som klubbens fans kan genkende, bevares – og det er noget, der altid har været en grundpille for Brøndby IF som institution. Er det noget, Brøndbys ejere overhovedet har skænket en tanke? Udefra ser det ikke ud til at være en prioritet.
Hurtigst mulig sportslig succes gennem massive investeringer frem for langsigtet strategi og tålmodig vækst – formentlig med henblik på et hurtigt økonomisk afkast – fremstår som det, der vægtes højest af klubbens ejere. Ja, fodboldklubber i dag kræver ekstern kapital for at være konkurrencedygtig, og man må acceptere, at ejere også ønsker økonomisk afkast. Man er naiv, hvis man ikke køber sig ind på den del. Men der er en mellemvej, hvor det ikke behøver at være forretningsmænd, der sidder på den anden side af jorden, der sætter sit eget hold af udlændinge uden forståelse for Brøndby IF, til at drive klubben både sportsligt og kommercielt. Det kan gøres på andre måder, hvor Brøndby IF som klub ikke skal underlægge sig alle de onde, kommercielle og moderne ting ved fodbolden, som vi altid har brystet os af at være for gode til – og altid har ladet fck om. Men når agf kan stå på Brøndby Stadion og synge en omskrevet version af en af vores egne protestsange, ‘I må nok forstå, I lig’som fck, ja til gfh’ – kan man så egentlig fremstille noget argument for, at de ikke har ret? Har man lyst til, at vores ene rival kan håne os på vores eget stadion, ved at synge, at vi er blevet til alt det, vi altid har hadet vores største rival for? Stil dig selv spørgsmålet igen: Er det dét Brøndby IF, du ønsker?
Kan kulturen i Brøndby IF genopbygges?
Fortsætter gfh med at eje Brøndby IF over en længere årrække, tyder intet på, at klubben ikke vil fortsætte med at blive internationaliseret. Når nøglepositioner besættes af udlændinge, signalerer det, at lokal forankring og kendskab til klubbens historie ikke prioriteres – så længe personen vurderes som dygtig nok i gfhs øjne.
Dette kan skabe en klub, hvor folk kommer for et højt profileret job – og forlader det, så snart et bedre tilbud opstår, som det skete med Benjamin Schmedes. Da Troels Bech var sportsdirektør i Brøndby IF, så herskede der ikke nogen tvivl om, at det betød noget for ham, og han vidste godt, hvor vigtigt et job han besad. Han var med til at udforme den langsigtede strategi 6.4 og handlede med omtanke og forståelse, hvilket sikrede, at klubbens kultur blev bevaret. Han undgik derudover i årevis at køre gennem Horsens by, fordi det missede mesterskab i 2018 sad så dybt i ham. Det er sådan nogle folk, der er med til at tegne en fodboldklub, bibeholde kulturen og sikre, at det er dybt forankret i klubben, at det virkelig betyder noget. Schmedes nåede kun et år som fodbolddirektør, før han meldte ud, at han stopper igen – og den korte periode kan danne præcedens for en fremtid, hvor nøglepersoner er midlertidige frem for forankrede, og hvor Brøndby IF risikerer at blive en arbejdsmæssig transithal.
Selv hvis ejerskabet skifter til nogen, der vægter lokal forankring og stabilitet højere, kan den nuværende situation have varige konsekvenser for kulturen. Hvis Brøndby IF først etableres som en endnu mere international og kommerciel klub, med hyppige udskiftninger og uden folk med forståelse for klubbens kultur og historie, kan det tage årevis – hvis det overhovedet kan lade sig gøre – at genopbygge en stærk kultur. Derfor er det vigtigt at overveje, om du synes, at den sti Brøndby IF er på vej ned ad lige nu, er den rigtige.
Læg resultaterne til side et øjeblik, og spørg dig selv: Hvad vil du have, at Brøndby IF skal være? Og er det det, du ser i dag – og forventer i fremtiden?
