“Jeg vil sige, at I gutter, er i den bedste business, fordi jeres kunder er ‘addicts’!”
Den sætning falder fra scenen ved et eksklusivt forretningskonvent i 2023, arrangeret af Sportico – og det rammer som en knytnæve i maven. For det handler ikke om narkomaner. Det handler om os. Fodboldfans. Dem, der lever og ånder for deres klub.
Fordi det er kærlighed. Fordi det er liv. Ja, faktisk så betaler vi for at være der. Både med penge, men også med tid væk fra de andre mennesker der holder af os.
Men i disse menneskers verden er vi ikke andet end kunder. Og ikke engang almindelige kunder. Nej – ‘addicts’. Misbrugere. En klasse af mennesker, som man regner med vil blive ved og ved og ved – uanset hvordan man behandler dem. For når man først har fanget en ‘addict’, så slipper man dem ikke. De bliver.
Det er ikke bare et forkert billede. Det er en grotesk forvrængning af, hvad det vil sige at være fan. Og det er et indblik i et verdenssyn, hvor passion bliver udnyttet, og loyalitet bliver taget for givet. Det er modbydeligt.
Det her blev sagt højt. På en scene. Foran indflydelsesrige investorer, der bruger milliarder på at opkøbe klubber i hele verden – heriblandt vores egen.
Inden disse ord har David O’Connor, ledende partner i Arctos Sports Partners, der sammen med GFH ejer en betydelig andel af Brøndby IF, sagt dette:
“Ejerskab af et sportsfranchise er essentielt et indholdsstudie-ejerskab. Du ejer en maskine, der skaber overbevisende indhold, som folk gerne vil købe. Særligt indenfor sport ejer du kunden. I de fleste tilfælde ejer du kunden for livet.”
Lad de ord bundfælde sig. “Du ejer kunden.” Det er det sprog, man bruger om produkter. Om software. Om streamingtjenester. Men det handler om os. Om mennesker, der elsker en klub. En klub, vi måske har fået ind med modermælken. En klub, der er vores barndomsminder, vores venskaber, vores hjerte.
Og disse mennesker – disse investorer – mener, at de ejer os. At vores kærlighed er noget, de har råderet over. At vi er fanget. Fastlåste. At vi ikke har noget valg.
Det skal vi simpelthen ikke finde os i!
David Blitzer – hovedmanden bag Global Football Holdings, og i dag medejer af Brøndby IF – uddyber deres strategi:
“Det handler ikke om dine hardcore fans. Dine hardcore fans vil altid være der. De er indtægtsgivende – etc. Du har brug for at konvertere flere ‘casual’ fans til hardcore fans. Og flere ikke-fans til ‘casual’ fans.”
Med andre ord: Vi – de hardcore fans – er ikke interessante længere. Vi er regnet ind i regnestykket. Vi er forudsigelige, stabile. Vi er et tandhjul i maskinen. De behøver ikke længere tage hensyn til os, for vi forsvinder jo ikke.
Det er præcis den kalkulerede arrogance, som gør det her så farligt. Fordi den undervurderer os.
Fodbold handler ikke om Excel-ark. Det handler ikke om vækstkurver og “conversion rates”. Det handler om følelser. Om at stå sammen. Om at skrige sin sjæl ud, når bolden ryger i mål i det 93. minut. Om at være der, når det hele ramler – og stadig tro på det. Og det er netop den følelse, de forsøger at købe. Ejerskabet af den følelse. Profitten fra den følelse.
Men kærlighed kan ikke ejes. Passion kan ikke pakkes og sælges. Og fans kan ikke behandles som aktier.
Det er på tide at stille det grundlæggende spørgsmål:
Hvordan føles det at blive kaldt en misbruger – en ‘addict’ – fordi du elsker en fodboldklub?
Hvordan føles det, at din lidenskab bliver reduceret til en forretningsmodel?
Hvordan føles det, at nogen mener, de ejer din loyalitet – for livet?
Og endnu værre: Disse udtalelser kommer ikke bare fra tilfældige milliardærer på den anden side af Atlanten. De kommer fra folk, der i dag ejer Brøndby IF.
Vi kan ikke, og vi vil ikke acceptere det.
Fodboldfans har længe måttet kæmpe for deres rettigheder. Vi har været stemplet som problemet. Som dem, der står i vejen. Som dem, der skal kontrolleres, reguleres og formes. Men vi er fundamentet.
Vi er rygraden. Uden os er klubben tæt på bare at være et logo og en tom stadionkonstruktion.
Vi har overlevet politiske angreb, økonomiske kriser, sportslig modgang. Men nu står vi over for noget langt farligere: Et ejerskab, der ikke forstår, hvad Brøndby IF betyder. Et ejerskab, der taler om os som kunder, men aldrig som medejere af den kultur, der holder klubben i live.
Vi siger fra.
Vi nægter at lade vores klub blive et investeringsprojekt.
Vi nægter at blive behandlet som ‘addicts’ i deres forretningsmodel.
Brøndby IF er ikke til salg. Ikke i hjertet. Ikke i sjælen. Ikke i virkeligheden.
Det her handler ikke kun om os. Det handler også om dem, der kommer efter os. Om vores børn, der skal have lov at opleve den samme magi, den samme nerve, den samme dybe kærlighed til klubben, som vi gjorde. Vi har et ansvar – og vi tager det alvorligt.
Derfor siger vi det igen – med endnu større styrke:
NEJ TIL GFH!
NEJ TIL AT BLIVE REDUCERET TIL ‘ADDICTS’!
NEJ TIL ET EJERSKAB, DER IKKE FORSTÅR OS!