Du læser tredje artikel i artikelserien: Hvad blev der egentlig af Værdiaftalen?
Brøndby IF’s fans har historisk altid blandet sig i klubbens drift og udvikling. Den blinde ja-siger har siden 90’erne ikke været sådan, Brøndbyfans opførte sig. Det har både været til stor frustration for klubben, men har i mange henseender også gjort Brøndby IF til dét, det var, indtil GFH overtog A/S’et.
Hvem husker ikke Per Bjerregaard, der efter Eurostand ’98 respektfuldt, men overrasket over protesten, skrev på Brøndby Supports forum SydSiden Online: ”Men I må aldrig stoppe med at bakke klubben op” (præcis formulering glemt, så det er frit husket). Eller i 2018, hvor forskellige grupperinger opstod om, hvordan klubben skulle sikres fremadrettet, mest markant omkring de tidligere KASIstøtter i Brøndbys Fremtid eller de mere elitære omkring Brøndby Supporters Trust. For selvfølgelig skal Brøndbyfans blande sig i klubbens virke. Fans er en del af klubben. Eurostand blev i øvrigt også afviklet i 2008. Ligesom protesterne med de grønne farver (En Stemme til Alle) og Rød Protest omkring Per Bjerregaard.
Kulminationen på dette var Fanafdelingens skabelse som et forsøg på at rumme de mange meninger og skabe et grundlag for denne indflydelse på tværs af Brøndby IF’s mange fans – og fanrepræsentanten i særdeleshed, der nu var vedtægtssikret og ikke ængere på Jan Bech’s nåde. En accept af denne naturlighed: at fansene er en del af klubben, og at deres meninger betyder noget.
Det er en svær balancegang at institutionalisere sådan en indflydelse, der ellers typisk har været båret i og omkring tribunerne. Efter en shaky start ligner det efterhånden, at foreningen er ved at lande på sit ambitionsniveau – i hvert fald i den nuværende konstellation med Lars som formand og Claus som fanrepræsentant. Og det er ikke et kønt syn; se bare Fritz’ gennemgang af værdiaftalen her: Værdiaftalen: En narresut til fællesskabet og et blåt stempel til GFH – NEJ TIL GFH
Det ligner med al tydelighed, at både formand og fanrepræsentant har været – og stadig er – for svage. Det kan enhver, der har talt med Claus og/eller Lars, efterhånden bevidne. De er simpelthen enige med alle, de taler med. Den politiske afvejning og de evige korrekte udmeldinger fylder alt. De står simpelthen ikke for noget. Hvem husker ikke Claus fra stormødet i Brøndby Hallen i januar 2023, omkring Værdiaftalen og de kommende forhandlinger med GFH:
”Det vigtigste er ikke, hvad der står i en værdiaftale,
men at vi får en, så vi kommer ind i rummet”
Klubben har lavet en ”3point” igen
Det ligner desværre, at betydningen af Fanafdelingen er forsvundet, hvis den da ikke var et fatamorgana fra starten. Og det bringer en masse ligheder frem med hjemmesiden 3point. Langsomt, men stabilt, har 3point mistet sin uafhængighed af klubben. Det er sket sideløbende med, at det nu er blevet en forretning for folkene bag, og at de derfor har for meget at miste. Hvis man er kritisk over for klubben, har kommunikationsafdelingen kunnet lukke døren for adgang. Er man derimod positiv, får man de historier, som klubben gerne vil have ud.
Uafhængigheden er væk, og det største fanmedie er i dag mere end nogensinde før indirekte styret af Brøndby via den relation. Pengene og afhængigheden er blevet for store. Kritikken og fokus på de historier, klubben ikke vil have dækket, er efterhånden en yderst sjældenhed. Et glansbilledemedie på linje med KLUBBEN-”dokumentaren”. Alt omkring Brøndby IF styres og frames i den retning, administrationen måtte ønske … og nu er det også sket med fansenes politiske organ, Fanafdelingen. Det er yderst trist.
Fodbolden er på vej nogle skumle steder hen, og Brøndby IF er for tiden på den forkerte side af fodboldhistorien – og Fanafdelingen er passiv og medskyldig i Brøndby IF’s deroute.
Væk er protesterne mod VM, tv-tidspunkter, tvivlsomme ejerskaber, billetpriser, regulering osv. osv. Samt det mere nære: udviklingen af stadionoplevelsen, flere fans og så videre. Det er mest af alt styret af den kommercielle afdeling, og Fanafdelingen er med på udmeldingerne, når det kan give god branding.
I stedet smed man medlemmernes penge efter emissionen for at dække GFH’s katastrofale overforbrug. Det har sikkert gjort, at formandskabet og fanrepræsentanten har fået ekstra gode håndtryk i loungerne på kampdage.
Et kig på fondsbørsen viser dog, at værdien er styrtdykket, og med de store underskud, GFH kører med, venter den næste emission snart om hjørnet – og så udvandes aktierne igen, og pengene er spildt.
Måske får Fanafdelingen en dag en slagkraftig duo som formand og fanrepræsentant , eller også er vi for sent ude, inden ligegyldigheden indtraf, og det i stedet er en platform for folk, der mest af alt vil lægge opslag op på de sociale medier om sig selv: selvpromovering med ”Lige meget hvor I er”, med spillefly og alt betalt. Eller en selfie foran Kulturministeriet.
Men skal vi også høre lidt om hvad der snakkes om til de møder?
Næh nej, naturligvis ikke!
De seneste år med Fanafdelingen bryder med historien for fansene, og forhåbentligt vil de stå som et minde om, hvordan man risikerer at formøble sin platform på ingen tid. Vi fortjener bedre, og pt. ville Brøndbyfans være bedre tjent uden en tandløs fanafdeling, for formålet efterleves ikke.