334.000 kroner. Så mange penge tabte Brøndby IF hver evig eneste dag gennem hele 2024. Det svarer til et strukturelt årligt underskud på ca. 120 millioner kroner.
Selvom man nemt kan blive fartblind som Brøndbyfan, så er det vigtigt at holde fast i, at årlige underskud på over 100 millioner kroner er voldsomt. Husk på, at GFH købte sig til den bestemmende indflydelse i Brøndby for bare 170 millioner kroner. Det svarer altså blot til 18 måneders underskud.
Hvis vi går ud fra klubbens nuværende værdi på børsen, så er vi 389 millioner kroner værd. Vi taber altså i omegnen af en tredjedel af vores samlede værdi hvert år. Havde det været en normal virksomhed, så var den lukket.
GFH har meldt ud, at de er klar til at køre videre et par år endnu, og dække underskud med enten lån eller nye aktieemissioner.
Man vil altså fortsætte med fuld fart frem mod afgrunden, i håb om, at vi på et tidspunkt får maskinen til at lette.
Det forjættede land: Europæisk gruppespil
Vi har en trup, der er indkøbt til at skulle præstere og spille europæisk gruppespil. Problemet er bare, at det gør vi ikke. Og der er heller ikke udsigt til, at vi kommer til det. Vi har selvfølgelig gode muligheder for at blive nummer tre, og dermed nå kvalifikationsrunderne, da vi har ligaens tredjestørste budget med relativt stor afstand ned til AGF på fjerdepladsen.
Men problemet er vores europæiske seedning. For at kvalificere os til et europæisk gruppespil, så skal vi slå et eller to seedede hold ud. Hold, der ofte vil have et endnu højere spillerbudget, end det oppumpede budget, vi kører med i Brøndby.
Sidste år fik vi en heldig lodtrækning, som vi ikke formåede at udnytte. Andre år vil vi kunne få en uheldig lodtrækning og skulle op imod et hold fra Premier League.
Læg dertil, at det ikke er nok at kvalificere sig et enkelt år. Faktisk var vi jo i et europæisk gruppespil i 2021, hvilket stadig tæller med i vores koefficient. Det er bare ikke tilstrækkeligt. Vi er stadig rangeret som nummer 337 i Europa med en koefficient på 7,0.
Der er altså behov for at Brøndby, mod dårlige odds, skal kvalificere sig til europæisk gruppespil flere gange i løbet af en femårig periode, og også gerne komme langt i turneringen, hvis vi skal nå op på niveau med pse og fcm, der er rangeret som nummer hhv. 49 og 66 med koefficienter på hhv. 44,88 og 32,75, og dermed hvert år bliver seedet til gruppespil.
Derfor er det ekstra vigtigt for GFH’s projekt at vi kvalificerer os til et gruppespil i år. For allerede næste år, så forsvinder de point vi optjente i 2021. Og projektet bliver dermed endnu sværere.
For at gøre ondt værre, så er det primært Conference Leaugue vi aspirerer til de næste år. Og der er pengene slet ikke de samme som i de to andre turneringer. Og ikke noget der i sig selv kan dække et årligt underskud på +100 millioner kroner. Selve kvalifikationen giver således kun knap 25 millioner.
Spillersalg
En anden væsentlig indtægtskilde i moderne fodbold er spillersalg. Og GFH har da også meldt ud, at de vil sælge spillere i 100 millioner-kroners klassen.
Men det er ikke noget man kan aflæse i deres strategi. De indkøber hovedsageligt dyre og ældre performancespillere uden videresalgspotentiale. Som eksempler her på kan nævnes Nicolai Vallys, Patrick Pentz, Jacob Rasmussen, Rasmus Lauritzen, Jordi Vanlerberghe, Sean Klaiber, Daniel Wass, Benjamin Tahirovic, Stijn Spierings og Mileta Rajovic, som endda kun er lejet.
Det er i overensstemmelse med ambitionen om at satse på europæisk gruppespil, for når der skal overpræsteres i hver sæson, så er der ikke tid til at køre nye og unge spillere ind.
I det omfang unge spillere som f.eks. Noah Nartey og Clement Bischoff får chancen, er det ikke et udtryk for strategi, men et resultat af skader, eller at de dyrt indkøbte ældre herrer viser sig at være for dårlige eller måske ligefrem fejlkøb.
Der er selvfølgelig potentielle halvstore salg af f.eks. Kvistgaarden og Suzuki i vente. Og hvis de sælges samme år, vil det potentielt kunne redde regnskabet det ene år.
Men det vil ikke ændre på det samlede billede af en klub med kurs mod den økonomiske afgrund. For der er ikke en strategi for, hvordan nye udviklingsspillere skal køres ind på holdet, udvikle sig og sælges for store beløb. Eventuelle spillersalg i kategorien 50-100 millioner kroner vil være engangsindtægter.
Andre indtægter
GFH har skruet op for øvrige indtægter. Der sælges mere merchandise end nogensinde før. Der er tæt på udsolgt til hver eneste kamp og senest er aktionærbilletterne, som de små aktionærer fik 6 af hver sæson, er blevet afskaffet.
Der er også blevet fyret medarbejdere og skåret ned i den administrative stab, men lige lidt hjælper det. Det påvirker kun regnskaberne marginalt. Hvis Brøndbys fodboldforretning skal kunne løbe rundt, så kræver det europæisk gruppespil eller ekstraordinære spillersalg. Og formentligt begge dele.
Hvad sker der så?
GFH har meldt ud, at hvis det ikke lykkes at skabe overskud indenfor de næste par år, så vil man skalere ned og gå efter en klub i balance. Vi skal altså stabilisere os som en bæredygtig klub på et lavere sportsligt niveau. Og det lyder jo nemt nok.
Problemet er bare, at det er det ikke.
Det er voldsomt svært at skalere ned. Og dyrt. For vi vil være bundet af kontraktlige forpligtigelser mange år ud i fremtiden. Mange af de dyre indkøb, der er foretaget, fremgår slet ikke fuldt ud af regnskaberne endnu, da transfersummen ved køb afskrives over hele kontraktperioden. Den økonomiske satsning er altså endnu større end det synes af regnskaberne.
Nogen vil måske indvende at det har vi prøvet før. Og det er også rigtigt. Det har vi faktisk prøvet mange gange før. Senest i vinteren 2020, hvor vi bl.a. solgte den unævnelige polak, Hany Mukhtar og Dominik Kaiser, fordi vi ikke længere havde råd til deres løn.
Det skete efter en vanvittig satsning, hvor Jan Bech havde forkøbt sig efter det glippede mesterskab i 2018, og var kommet ud af 2019 med et underskud på 78 millioner. Brandudsalget gjorde at underskuddet kunne nedbringes til knap 26 millioner året efter.
Denne gang er forskellen bare, at den økonomiske satsning er langt mere voldsom, end den var i 2019. Og den har stået på gennem flere år.
Det er derfor en væsentlig større supertanker vi skal have vendt og den har væsentligt mere fart på end i 2019.
Situationen er ikke ulig den som AB oplevede omkring årtusindskiftet, hvor udefrakommende pengemænd pressede klubfolkene ud af bestyrelsen, ansatte Per Frimann som direktør, og indledte en voldsom økonomisk satsning i forsøget på at blive en magtfaktor i dansk fodbold. Men indtægterne udeblev, og AB måtte bremse voldsomt op. Resultatet blev en nedrykning i 2004. Klubben er aldrig kommet sig, og spiller derfor nu i midten af 2. division på deres flotte stadion i Gladsaxe.
Alternativet
Men hvad skulle Brøndby ellers have gjort, er der nok mange der ville spørge. Vi bliver jo nødt til at satse, hvis vi skal følge med pse og fcm, lyder argumentet.
Og, ja, det er rigtigt. Vi bliver nødt til at udvide vores sportslige budget, hvis vi skal følge med de to andre. Men der er ikke nogen grund til at gøre det med så stor risiko som GFH har valgt.
I stedet for at satse alt på kortsigtet sportslig succes ved indløb af performancespillere, så kunne man have satset på transfers i stedet. Man kunne have investeret de mange millioner i akademiet, købt talenter og solgt dem videre, og købt dyrere og bedre talenter næste gang. På den en måde havde man øget det sportslige budget gradvist.
Det er selvfølgelig heller ikke uden risiko. Spillerne kan risikere ikke at slå til eller blive skadet. Men risikoen er langt, langt mindre end den nuværende kurs, hvor alt er sat ind på, at vi kontinuerligt skal bryde vores europæiske seedning. Men det havde selvfølgelig taget lidt flere år. År som GFH ikke har.
Hvis vi ser på FCM’s udvikling, så er det hovedsageligt sådan, de har udvidet deres fodboldforretning til et niveau, hvor de har ligaens næststørste budget, kontinuerligt spiller i europæiske gruppespil og er en seriøs udfordrer til danmarksmesterskaber hvert år.
Men det kræver selvfølgelig både dygtighed og tålmodighed. To ting som GFH ikke besidder.
Derfor trykker de på speederen. Med kurs mod afgrunden.